Follow us on Twitter
Velkommen til HIK Bowling / forsiden
   Hjem

Stævner Senior

Ingen stævner at vise.

Stævner Ungdom

Hovedsponsor

Reklamer





9 pins pinsestævne hos BK Sydvesten i Tønder.

I pinsen holder BK Sydvesten i Tønder 9 pins pinsestævne søndag og mandag d. 27 og 28. maj. Vi er nogle stykker som har snakket om at tage derned og støtte deres stævne. Det bliver med overnatning fra søndag til mandag. I skrivende stund er jeg ved at indhente priser på overnatningen, men hvis I er interesseret i at komme med, kan du give mig besked hurtigst muligt, så sørger jeg for at komme med videre information til dig, når denne foreligger, hvorefter der skal tages endelig stilling til om du vil med eller ej.

Venlig hilsen
Bente Nygaard


 

Live fra Bowltech Eliteserie Ungdom Vest

Den 11. december 2011 er der mulighed for at se gratis live streaming fra Bowltech Eliteserie Ungdom Vest.
Bowlingklubben Trekanten KIF er vært for udsendelsen, hvor man følger klubbens bedste ungdoms hold.
Klik ind på www.sports-web.dk der sendes fra kl. 10.00 til ca. 15.00 [ Live stream ]


 

En sejr og et nederlag til HIK bowling damer i 1 division

En skadet spiller kan få store konsekvenser

.
Onsdag i sidste uge fik damerne hos HIK-Bowling en kedelig nyhed. Holdets yngste og næstbedste spiller Janne var faldet af sin hest og har skadet sit korsbånd og en brækket knogle i højre knæ og er dermed ude fra bowling resten af året. Det betød, at denne weekends kampe ville blive endnu sværere end vi på forhånd havde forudset.

Og svært blev det, da divisionens yngste hold kom på besøg i Hobro lørdag d. 19. nov. Med 5 spillere under 20 år, mod HIK’s 6 spillere over 40, var der lagt op til en ”de unge mod de gamle” kamp – og de unge vandt – desværre. Efter en kanon start af HIK og en vunden 1 serie, tog de unge fat og vandt overbevisende de sidste 3 serier.

Søndag kørte holdet af sted mod Herning og her fik de en noget katastrofal start, hvor stort set alle spillede som Jannes brækkede ben og tabte første serie, men så truede Janne med selv at gå på banen, hvis de ikke tog sig sammen – og det gjorde de så og vandt de sidste 3 serier. Så 2 point til HIK efter to kampe. I den samlede stilling er holdt nu nr. 4, hvilket ikke er optimalt, men sådan er det jo nu engang i sport. Men oprykningen til ligaen – det må vist blive næste sæson. Som sæsonen er gået indtil nu og med Janne ude, skal vi vist være glade hvis det bliver til en medalje.

Præsentation af en spiller.
Næste spiller som vi gerne vil præsentere er Grethe.
Navn: Grethe Mikkelsen
Alder: 67 år
Startede med at bowle fordi: Det ved hun egentlig ikke. Hun arbejdede med formanden for HIK og blev slæbt med, da de manglede en kasserer.
Hun regner med at blive ved med at bowle: til hun skal bæres herfra.
Hun spiller med et gennemsnit på: 170
Bedste resultat indtil nu: Oprykningen til 1 division og en sølv medalje til Klubmesterskabet i 2009.
Grethe udtaler: Bowling er en dejlig social sport for alle aldre. Alle kan være med, på alle plan. Hun har været klubbens kasserer siden klubben blev startet i 1993 – og er det fortsat.
www.fjordavisen.nu


 



 
JM MIX 2011 - Ungdom

Søndag d. 13. november deltog Marc Ofverlind og Susanne Grünewald Ravn JM mix ungdom i Viby. Indledende runde bød på 6 serier, hvor de 4 bedste hold i hver række gik videre til trin finalerne.

Marc spillede i ynglingerækken sammen med Julie Elise Hjort Nielsen fra BK Skawbo.
Julie væltede 906 kegler hvilket var et snit på 151 og Marc som lagde lidt skidt ud med en serie på 134 spillede sig op og sluttede af med en serie på 253, hvorved at han endte med 1112 kegler = snit 185. Samlet antal kegler til holdet var 2018 som desværre var 223 kegler for lidt til at komme i trin finalerne.
Dog en meget flot indsats af de 2 unge mennesker som var med for første gang.

Susanne deltog i juniorrækken sammen med Nichlas Christensen fra BK Trekanten K.I.F. i Kolding. Nichlas havde netop vundet regionsmesterskaberne om lørdagen, så han kom med stor selvtillid. Susanne spillede 6 fine serier med et keglefald på 892 med snit på lige under 149. Udlægget fra Nichlas var ikke så godt, nemlig 146 kegler. Han spillede sig dog op og præsterede blandt andet en serie på 290 kegler. Slutresultatet for Nichlas blev 1307 = snit 218 kegler. Keglefaldet for de 2 blev 2199 hvilket rakte til en andenplads, som blev hentet hjem i 6. og sidste serie. Efter 5. serie var de bagud med 32 kegler i forhold til 2. pladsen, men sluttede med 46 kegler ned til 3. pladsen.
I 2. trinfinale skulle de møde Emma og Jeremy fra Stenhuset, her væltede Susanne 153 kegler og Nichlas 202. Dette var dog ikke nok til finalen, da Emma og Jeremy spillede deres bedste serie under mesterskaberne og væltede 421 kegler, 66 mere end Susanne og Nichlas.

Dette gjorde så at de endte som nr. 3, flot af en debutant og en erfaren spiller.

Tillykke med resultaterne til alle 4 spillere fra nogle stolte forældre.

 
« FørsteForrige12345NæsteSidste »

Side 1 af 5
Bowling med Camilla og Frede

Køb DVD'en hos DBWF eller hos HIK.


Tæller

mod_vvisit_counterIdag84
mod_vvisit_counterIgår119
mod_vvisit_counterTotal179272

Vælg webbrowser(e)

Ny Iphone app - Nibe festival

Ny Iphone app - Nibe festival.
admin • Copyright © 2008 - 2012 HIK Bowling. Alle rettigheder reserveret.
Webdesign & Host: Cybersys!