|
Jubilæumspris uddelt for 9. og sidste gang. |
|
|

Årets modtager af Sparekassen Hobro og HIK bladets jubilæumspris, fodboldformanden, indpiskeren og dynamoen, Bøje Larsen flankeret af Sparekassen Hobros markedschef, Vagn Agerskov (til venstre) og HIK bladets redaktør, Poul Søndberg. (Privatfoto)
Bøje Larsen hædret for mange års lederarbejde i Hobro IK
Fire kandidater var indstillet - men i sidste ende blev det fodboldformand Bøje Larsen, der løb af med prisen, da Sparekassen Hobros og HIK bladets jubilæumspris blev uddelt på generalforsamlingen i Hobro Idræts Klubs hovedafdeling.
Bøje Larsen har efterhånden siddet på posten som fodboldformand i næsten 10 år, og han er mere end nogen anden manden bag den kæmpesucces, fodbolden i HIK har haft de seneste år. En succes, som foreløbig har udmøntet sig i en topplacering i 2. division.
Derudover er Bøje Larsen hovedarkitekten bag HIKs nyanlagte kunstgræsbane - og senest planerne om et nyt, kæmpestort og flot klubhus opført i forbindelse med tribunen på Hobro Stadion.
Med prisen til Bøje Larsen fulgte foruden en buket blomster en Georg Jensen lysestage og 3000 kroner, som det kontante bevis på hæderen.
Det var niende gang, lederprisen blev uddelt. Jubilæumsprisen blev indstiftet i 2001, da HIK Bladet havde 25 års jubilæum og klubbens mangeårige storsponsor Sparekassen Hobro fejrede 150 års jubilæum.
Den niende prisoverrækkelse blev også den sidste, i og med at HIK Bladet nu lider bladdøden.
På generalforsamlingen takkede bladets sidste redaktør, Poul Søndberg, sine redaktionsmedlemmer for et godt samarbejde gennem årene - og rettede samtidig et "Tak for kampen" til de øvrige ledere i Hobro Idrætsklub.
De fire aktive HIK-ledere, som var indstillet til modtagelse af Sparekassen Hobros og HIK bladets jubilæumspris fik alle tre overrakt diplomer og blomster inden den endelige nominering. På billedet er de her flankeret af Vagn Agerskov fra Sparekassen Hobro (til højre) og klubbladsredaktøren Poul Søndberg til venstre. Fra venstre Bøje Larsen, Anders Qvortrup, Jesper Bjerre og Lisbeth og Jens Støvring.
Kilde: Nordjyske.dk > Mariagerfjord
|
|
Støttegruppen HIK Bowling
Som det sikkert er de fleste bekendt har Støtteforeningen for HIK Bowling's ungdomsafdeling padlet lidt i smuldt vande i indeværende sæson. Støtteforeningens bestyrelse har derfor valgt at overgive alt materiale til HIK Bowling, og ud af dette er kommet "Støttegruppen for HIK" hvis fornemmeste opgave vil være at hjælpe uddannelsessøgende unge, til at fastholde interessen for bowling.
HIK Bowlings bestyrelse har nedsat et ad hoc udvalg, som varetager Støtteforeningens interesser. Foreningen er afhængige af velvillige "sponsorer" for at kunne gøre en forskel i arbejdet med vores unge spillere. Derfor håber vi at I vil tage godt imod repræsentanterne, når der skal fornyes lodder.
Der er selvfølgelig fine præmier at vinde ;-)
Tak til alle medlemmer, seniorer, forældre og sponsorer som hidtil har støttet foreningen.
Lisbeth Støvring
Læs mere om Støttegruppen her: "Link til grundlag"
|
|
|
|
|
Side 5 af 6 |