Nyhedsindslag ungdom
|
Aalborg karneval 2010 |
|
|
Skrevet af Lisbeth B. Støvring
|
|
Søndag, 30 Maj 2010 11:59 |
I går lørdag d.29. maj stod hele Ålborg i karnevalets tegn, og vi fra HIK var naturligvis med!
For 2. lørdag i træk var der forældre som ofrede deres ene weekend-fridag til fordel for vores ungdomsafdeling. Det er skønt at få den store opbakning til de initiativer vi tager!
Vi deltog med 8 medhjælpere, som ved sin indsats kunne tjene et tilskud til HIK´s bowling ungdoms aktiviteter. Et dejligt tilskud som forhåbentlig i nær fremtid kan komme ungerne direkte til gode.
Hele Ålborg var på den anden ende. Karnevalsgrupper kom fra alle egne af landet, og fra det store udland – et flot og festligt optog.
I timerne 11:00 – 17:00 var der så mange mennesker ved indgangene, så det kunne se ud som om hele Danmarks befolkning var samlet på et sted. Det var SÅ vildt!
Vi 8 som stod ved indgange og tog imod alle de glade karnevalsgæster havde også en fantastisk oplevelse. Vejret var dejligt, lunt og solrigt, og vi blev kun mødt med glade smil og venlige bemærkninger, fra gæsterne.
En kæmpe TAK til Henrik, Lotte og Jan Bruun, Tine og Henning, Simon og Jens for indsatsen. Man kan med rette sige at den er guld værd!
Og det guld skal snart omsættes til en fælles aktivitet for alle vores børn. Vi er gået i tænkeboksen for at finde ud af hvad vi skal bruge pengene på. Gode forslag er meget velkomne.
Jeg vil ikke bruge mere spalteplads, men blot henvise til fotoalbummet, hvor man kan finde masser af stemnings-billeder fra karnevalet. Disse taler for sig selv, og beskriver fint vores dejlige dag med karneval i Ålborg. [Billeder fra Aalborg karneval 2010]
|
|
|
Pinsestævne for Ungdom 2010 |
|
|
|
Skrevet af Lisbeth B. Støvring
|
Pinselørdag d. 22.maj 2010 kulminerede mange måneders forberedelser endelig med, at vi kl. 10:00 kunne skyde stævnet i gang.
Da Simon tilbage i december 2009 fik den ( vanvittige? ) idé at, der burde være et stævne for ungdom i pinsen, og at vi i HIK burde være dem som lå hus og energi til, var vi noget skeptiske fordi ”der jo nok var en grund til at der ingen stævner ligger i pinsen?!”. Så det var et lidt reserveret Ja, han fik, på spørgsmålet om vi ville hjælpe ham i planlægningen.
Der var dog ikke langt fra tanke til handling, så allerede før julen havde vi det første møde hvor de store linjer blev lagt. Vi vurderede, at vi var nødt til at satse stort, og reservere mange baner i hallen, for at Bowl’n’Fun ville sætte mandskab og lokaler af til os en hel lørdag.
Der blev lagt budget og vi så pludselig virkeligheden sort på hvidt. Der skulle sælges i nærheden af 100 starter hvis vi ikke skulle komme ud med et underskud!
Det var vi sikre på at vi aldrig ville opnå, idet stævnet jo var helt nyt, og vi frygtede derfor, at mange spillere og forældre ville være reserverede for om det må kunne være værd at rejse efter – eller måske have andre pinse-planer.
Vi allierede os med bestyrelsen i HIK, og den søde kasserer kunne heldigvis meddele, at sådan et fint initiativ ikke skulle være uprøvet og hun havde lidt penge til os, som kunne dække hvis der skulle blive et lille hul på bankbogen.
Vores håb var herefter en ”nul-løsning”, så hvis bare vi kunne komme ud uden underskud dette første år, kunne vi kalde det en succes som gerne måtte gentages i håb om, at stævnet kunne udvikle sig over de næste par år.
Fulde af fortrøstning omkring økonomien kunne vi så sætte succes-kriteriet til, at halvdelen af de udbudte starter skulle sælges.
Vi reserverede baner, lavede indbydelser til alle klubber, hængte opslag op på skoler, kontaktede Hobro Avis og JBwU for annoncering, samt lavede en god aftale med Bowl’n’Fun om forplejning på dagen.
En af mine egne personlige kæp-heste er jo, at maden i hallerne ofte er ulødig og det kan være ret omkostningsfuldt at spise, hvis en familie skal af sted til et stævne. Her havde vi heldigvis god support fra Bettina, som tilbød at lave en lille familie-venlig buffet til en rimelig pris, til spillerne og deres familier, på dagen. Det initiativ fik vi mange roser for, både konceptet med at tilbyde mad sammen med tilmeldingerne og selve maden. Mindst halvdelen af disse roser bør retteligt bringes videre til Bettina, og ikke mindst Mikkel som stod tidligt op og åbnede hallen for os, og Heidi som på trods af sygdom, knoklede i køkkenregionerne for at lave mad til deltagerne hele dagen.
Tusinde tak for et godt samarbejde!
Derforuden blev der slidt godt på Jens’ skosåler for at indsamle sponsor-gaver til præmier og gevinster til Amerikansk lotteri. Der er brugt mange mange timer, og gået mange kilometer i vinterens sne, men det har været det hele værd! Vi er blevet så fint modtaget alle steder, og fik så mange fine gaver rundt hos de erhvervsdrivende, at vi kunne præsentere den flotteste ”tombola” med 1000 lodder – som alle blev udsolgt!
Al frygt omkring tilmeldinger blev gjort til skamme! På stævnedagen kunne vi melde næsten udsolgt på alle starter. Tak til de klubber som har bakket så fint op med mange spillere!
Stævnet forløb fuldstændig uden problemer! Ingen bane-fejl eller andet som forsinkede starterne – alt var et vel-smurt maskineri. Her gælder i den grad ordsproget om at; ”god planlægning er det halve arbejde”!
Alle frivillige som var involveret i stævnet vidste hvad der skulle ske, og kendte deres opgaver.
Simon som jo er idé-manden til stævnet har bedt mig rette en kæmpe TAK til de frivillige som ofrede deres Pinselørdag på projektet – uden dem havde det ikke været muligt at gennemføre stævnet. Foruden 6 forældre og Moster Jeanette, mødte også vores alderspræsident-instruktør Ingvard op og gav et stort nap med på banerne. Fantastisk opbakning, og en stor indsats fra alle!
Pinselørdag blev dette års hidtil varmeste dag. 28 grader målte vi sidst på eftermiddagen, men på trods af 10 timer i hallen med varme, og trætte ben, kunne vi drage hjem i forvisning om at alle havde haft en hyggelig dag. Og mon ikke vi hurtigt glemmer sliddet med forberedelser og bekymringer – og prøver at gentage stævnet næste år?!
Herfra skal ikke lyde ét ord om resultater og præstationer. Et 9-pin stævne er vel mest for hygge og sjov – og det mener jeg det var. Hyggeligt og sjovt! Vi fik i hvert fald mange tilkendegivelser fra spillere og forældre om, at de havde haft en god dag, og at man gerne møder op hvis vi inviterer igen.
Ønsker man at vide mere om resultater, eller se billeder kan disse ses på www.hobro9pins.dk
Tak til alle for en dejlig dag!
|
|
Klubmesterskab Ungdom 2010 |
|
|
|
Skrevet af Lisbeth B. Støvring
|
Så fik vi også afviklet klubmesterskabet for ungerne. Dette skete d. 12. maj i tidsrummet 16:00 – 18:00 hvorfor nogle af senior-spillerne måtte vige trænings-pladsen for mesterskabet denne dag. Men det gik også. I hvert fald var der masser af dejlig tilskuer-opbakning fra de voksne spillere under finalerne.
Efter de 3 indledende starter med flot kegle-fald ( her må jeg lige fremhæve Jeppe Jakobsen som slog sin personlige rekord ikke mindre end 2 gange. I alt blev det til 490 kegler i de 3 serier. Den højeste score blandt alle ungerne i de indledende. Flot! ) hvor Viktor Mortensen blev nr. 2, Susanne Grünewald nr. 3 og Jeppe Johansen, blandt puslingene, skulle trinfinalerne spilles. Her kvalificerede Viktor sig til at spille mod Jeppe Jakobsen i finalen.
En finale med nerver og frustrationer – for hvordan pokker kan det være at man kan spille med et snit på over 163 i de indledende, og så kan man bare ikke finde banen i finalen. Jeppe måtte indse at sådan kan man pludselig dykke i bowling – men han gav bestemt ikke op uden kamp.
Så dette års puslinge klubmester blev Viktor Mortensen. Tillykke til Viktor!
I Junior / Ynglinge gruppen kvalificerede Stefan og Marc Ofverlind sig som nr. hhv. 3 og 4, og Elisabeth Lykke Larsen samt Simon Støvring som nr. 1 og 2. Og denne stilling holdt hele vejen. Brødrene spillede trinfinale mod hinanden, så det blev Stefan som skulle spille mod Simon. Den kamp tabte Stefan og turtelduerne mødte derfor hinanden i finalen. En god og jævnbyrdig kamp, som Elisabeth vandt. ”Man er vel en gentleman” – sagde Simon efterfølgende ?
Elisabeth Lykke Larsen er nu årets klubmester blandt Junior / Ynglinge. Tillykke Elisabeth!
Efterfølgende var der lagt op til spisning og hyggeligt samvær. Bowl’n’Fun havde lavet en mindre, men overraskende god og børnevenlig buffet til os, og serveret i det nye lokale, så rammerne for et par hyggelige timer var lagt. Jens orienterede kort om sæson’en som er gået og appellerede til at flere spillere vil melde sig til næste års turnering. Vi har børn nok til 3 hold, men for indeværende kan vi desværre kun mønstre spillere nok til et enkelt.
Under den efterhånden obligatoriske soft-ice til ungerne, og kaffe til vi voksne, gik snakken og legen lystigt, og børnene nød at være sammen også om andet end bowling. Så godt gik det af faderen til tvillingerne lige måtte snuppe en ekstra kop kaffe eller to, indtil ungerne modvilligt var klar til at tage med hjem.
Tak for en dejlig sæson til alle unger og forældre. Jeg håber vi ses igen alle sammen til den næste. God sommerferie.
(Flere billeder følger)
|
|
Elisabeth slog til igen. |
|
|
|
Skrevet af Lisbeth B. Støvring
|
|
Tirsdag, 10 November 2009 06:49 |
Kun 6 dage efter at have vundet 1000,- kr. for en flot 1.plads i de indledende runder ved Sam’s Ungdomsstævne i Løvvang bowlingcenter, deltog Elisabeth Lykke Larsen i den forgangne weekend i Regionsmesterskabet for ungdom, og kom hjem med en bronze-medalje.
Med de resultater Elisabeth har vist de forgangne par år, håber vi hun holder ved sporten, så hun kan supplere klubben på den efterhånden lidt trængte spindeside, når hun om nogle år er gammel nok til at begå sig blandt os aldrende fruer.
Jeg overværede desværre ikke selv Regionsmesterskabet, og kan derfor ikke rapportere yderligere vedr. keglefald, eller øvrige deltageres placeringer.
|
|
Sidst opdateret Mandag, 23 November 2009 11:16 |
|
Juleafslutning 2009 Ungdom |
|
|
Online tilmelding: [ Her ] Hent indbydelsen som pdf: [ Her ]

Du kan vælge at udskrive PDF-Dokumentet, og efterfølgende aflevere din tilmelding personligt.
Eller du kan tilmelde dig online [ Her ]
|
|
|
|
|
|
|
Side 1 af 2 |
|
|
|
|